Decemberindlæg

Hej igen,

I dag er det koldt, vådt og der er rester af sne udenfor. Og midt i al denne juleherlighed (eller elendighed - det kommer an på hvem man spørger), bliver jeg ramt af billeder af bountystrande og blåt hav. Jeg kan nu for alvor mærke, at tiden nærmer sig for min rejse. Jeg føler det som om, jeg står ved begyndelsen til noget kæmpe stort, og jeg er lidt bange for at træde over tærsklen. Præcis om en uge skal jeg til det sidste infomøde inden afrejse, og her får jeg formodentlig nogle af de andre rejsedeltage at se. Jeg arbejder bevidst på at se alle mennesker som nogle, der kommer for at bidrage med noget til mit liv. Kommer for at vise mig noget, lære mig noget, forære mig et stykke erfaring eller måske visdom, måske noget helt andet, for på den måde er det lettest at møde folk med åbent hjerte!
Udenfor falder der store stykker is og sne ned fra mine forældres halvtag. Jeg tror hele tiden, der er nogen der bevæger sig i haven, men det er bare is der smelter. Det er altså forunderligt, at jeg snart går rundt i sol og fugtighed.