stort og smat

I dag har jeg valgt at tage en slags fridag. Sadan en havde vi ogsa i gar, men jeg traenger til et par stykker. Jeg sidder netop nu pa internetcafeen med Edmee og sveder i eftermiddagsvarmen, selv om vejret i dag har vaeret det koldeste hidtil. Som I ved naermer den store tur sig - mere pracist tager vi afsted d. 31. januar tidligt om morgenen, og jeg vil komme til internet igen pa et ukendt tidspunkt.
Turen til Los Llanos tog hardt pa os, bade fysisk og pyskisk. Det var en smuk tur, og folelsen af at leve sa afsondret, var helt speciel. Forestil jer en gang hvor stort omradet er, det daekker et enormt areal, og forestil jer, hvor langt der er til det naeste levende menneske. Hvis du bliver bidt af klapperslangen dor du. Du skal have modgift inden for 30 minutter, og der er halvanden time til hospitalet. Mindst. Hvis en caimen saetter taenderne i dit ben, skal du opbyde umenneskelig ro og sta stille mens blodet lober ned i dens gab. Saledes er chancen for at fa dit ben tilbage storre. Det er altsa pa mange mader et barskt omrade, og her lever altsa en snes mennesker hele deres liv. Og jeg ved ikke om de kender andet. De racer afsted langs de stovede veje pa deres sma scootere, og en enkelt gang i mellem ser man et saersyn i form af en cykelist. Det skete to gange. Det er i det hele taget en underlig verden, hvor tiden pa sin vis star stille. Jeg vill eikke onske mig et liv der, men jeg tror ikke de mennesker, vi modte, kunne leve andetsteds.
I min sidste blog fik jeg ikke naevnt, at vi fiskede piratfisk. Jeg var ikke god til det. Jeg formaede at madde piraterne frem for at fa dem pa krogen. De snuppede behaendigt min madding, og forsvandt sa grinende tilbage i deltaets mudrede vand. Teknikken forstar jeg godt, og jeg vil kunne instruere dig i at fiske efter piratfisk nu, men jeg kan altsa ikke rigtig udfore den selv. Du kaster linen ud og et spiltsekund derefter kaster du resten af den line du star med i handen ud, for at sikre at maddingen kommer ud pa midten af vandet. Selve kasteteknikken kraver et par minutters ovelse. Derefter traekker du langsomt linen ind igen, og sa snart der bides pa, river du i ét ryk fisken op pa land. Det er denne sidste bevaegelse, der er svaer. Rykker du forkert, er fiskene snu nok til at fa maddingen af uden at risikere livet selv. Sa jeg fik altsa ingen pa krogen, til gengaeld fik Manuel op imod 40 fisk i spanden, og jeg lod mig gerne fotografere med dem. Piranyaer smager udsögt. Man kan spise det hele - ben, finner, alting. Det er en delikat spise, og det undrer mig, at man ikke kan fa det pa fiskerestauranter i Europa. Hvis I nogensinde far muligheden for det, sa ma I love jer selv, at smage pa denne rovfisk. Finnerne smager som chips og kodet er salt og smagfuldt.
Nu er vi tilbage i Chichiriviche og prisgivet deres pizzaer og hvedespise, hvis vi skulle onske at ga i byen en aften. Jeg har snart vandret Chichi tyndt mange gange, og byen har mindre og mindre at byde pa for hver gang. Derfor glaeder jeg mig enormt meget til, jeg skal til Merida. Den beslutning traf jeg for et par dage siden, og den er jeg glad ved. Jeg regner nu med, at jeg kommer til at arbejde i Merida Zoo; noget jeg egentlig ikke ville til at begynde med, da jeg frygter for dyrenes tilstand og forhold. Men nu har jeg besluttet mig for at gore det alligevel. Man far et certifikat, nar man har gennemfort kurset (dette er mere et kursus end et egentligt arbejde, og man betaler penge for det), kan man bruge det ved jobsogning, og det skulle efter sigende kvalificere til at man kan assistere en dyrepasser ( i Sydamerika i hvert fald ;-))
Bade Edmee, Liv og Zakarias tager formodentlig med, og det er jeg glad for :-)
Nu ligger den store tur foran os og venter, og i öjeblikket ser jeg ikke frem til den, hvis jeg skal vaere absolut aerlig. Jeg foler mig ikke parat endnu, jeg er stadig i gang med at genvinde kraefter efter sidste tur. Lad os haabe de kommer inden da. Jeg har stadig en 3-4 dage tilbage.
Jeg haaber alt er vel i Danmark. Slut for nu.