vind, vejr, overlevelse og intet vand

Kare alle!
Jeg har forgaves forsogt at lagge fotos op pa bloggen her, men det virker simpelthen ikke lige i ojeblikket, og jeg er endnu mere skuffet end I er. Vi er lige vendt hjem fra en en-dags tur til en mini-o, hvor vi skulle traene overlevelse og des lige. Det var maske ikke helt sa vildt - en bounty-o med en par generte slanger og en masse kapsler, man kunne traede pa. Man sejler ud pa oerne i nogle sma bade med plads til ca 9 personer, og det er herligt. Jeg plejer, at sidde i stavnen, det er den bedste plads. Pa oen spiste vi suppe, slog telte op og lavede lejrbal. Det var hyggeligt, men det foltes ikke som alvor, og jeg kedede mig faktisk lidt.
I mellemtiden har de lukket for vandet her i Chichi, sa vi kan ikke ga i bad, og forst i dag er vandet kommet tilbage i toiletterne. Vores guider siger, at dette sker med mellemrum, og ingen ved rigtig hvorfor. Det ma vaere noget med at kontrollere vandforholdene, men i ojeblikket er der masser af vand, for det vaelter ned hver nat, sa mine ting bliver gennemblodte, hvis jeg ikke binder dem op eller ligger dem andetsteds forsvarligt. Naetterne er faktisk forholds vilde hvad angar vejret. Det blaeser som regel op til halv stormstyrke og regner voldsomt et par timer. Jeg ligger yderligt ved siden af Zakarias, og bliver ofte vaekket af blaesten. Til gengaeld har de det enormt varmt nedenunder, mens jeg naermest fryser sidst pa natten i mit skiundertoj og i min sovepose.
Inden for de naeste par dage tager vi til den naermeste storby, Valencia, for at kobe de sidste ting vi mangler. Jeg mangler en del ting, men jeg regner med at jeg kan kobe det her i byen. Sikkerhedsniveauet her i byen er valdig svaert at regne ud. Jeg gar ikke gerne alene, for mange af de lokale raaber efter os, og ved ikke at vi taler spansk. (Det gor mange af os heller ikke.) Det opleves som enormt provokerende nar de raaber, og det er ikke venlige ord vi far med paa vejen. Det er almindeligt at kalde os gringa/os hernede, selv om det jo i virkeligehden er betegnelsen for amerikanere, og det er som regel venligt stemte folk der synes, det er sjovt. Andre prover pa et darligt engelsk at antaste os, fx med fuck you, og det opleves unodvendigt at skabe darlig stemning mellem besogende og fastboende. Andre igen er til gengaeld virkelig venlige og hjaelpsomme, men det er som om de uvenlige gor det storste indtryk. Mit spanske er godt i forhold til resten af gruppens, men det ligger godt nok langt vaek i mit hoved. Til gengaeld har de nemmere bojningsregler i Venezuela end i Spanien, hvad angar verber. Jeg er lidt stresset nu, sa jeg slutter af nu og prover at vende tilbage inden for laenge.