Sa er der afgang

Kaere alle,
Jeg har faet et par klager (fra min mor :-)) over at bloggen her ikke er opdateret nok, men sandheden er, at der ikke er sket meget de sidste seks dage. Jeg har tilbragt tiden her i Chichi med at kobe slik, ga tur i de beskidte gader, solbade, vaere pa internettet og sove en del i min haengekoje. Men nu er det alvor. Nu star den 23 dage lange tur foran mig og venter og kalder.
I gar afholdtes pakkemode, for som I maske kan forestille jer, er oppakningen pa sa intens en tur et overlevelsessporgsmal. Der skal ikke et par underbukser for meget med, for de kan fa dig til at mode muren tre dage for tidligt. Derfor er vi gaet meget alvorligt op i at pakke pracist og organiseret som de kalder det her, og det vil sige, at du ved pracis hvor i din taske, din pandelampe befinder sig. Ellers er du pa herrens mark. For i junglen bliver det ikke kun nat, det bliver aldeles sort og i det sorte omkring dig, lever edderkopper, jeg glad for, at jeg ikke kan se; skorpioner, slanger, krokodiller, kattedyr og andre levende og ändende vaesner. Derfor ved jeg helt pracist, at min pandelygte ligger i min lille skuldertaske, og at ekstra-batterierne er samlet med en elastik i siderummet.
Vi er blevet bedt om at pakke to tasker, for som I kan forsta, er der altsa flere ture der indgar i denne store tur. I morgen klokken 16.30 dansk tid tager vi afsted mod Valencia, og derfra tager vi en natbus mod Orinoco Delta. I deltaet opholder vi os i 6 naetter og 7 dage, hvor vi i kayak bevaeger os op gennem junglen. Nar vi har naet vores bestemmelsested, korer vi det sidste stykke vej ind i Canaima, hvor Angel Falls befinder sig. Herfra flyver vi ind over Angel Falls og de laguner der omgiver den, og tilbringer to naetter i dette verdenskendte omrade. Denne del af turen er valgfri og koster selvfolgelig ekstra. 2000 kroner for to dage, som jeg haber bliver uforglemmelige. Vi er blevet advaret om, at Angel Falls kan ligge udtorret hen, for det er torkeperiode netop nu, og af den grund fik vi tilbud om at fa vores penge tilbage, men jeg har alligevel valgt at tage chancen. Jeg er siker pa, at der er masser at se. I vil selvfolgelig kunne fa et indblik om tre ugers tid, nar jeg igen kan uploade billeder. Maske endda för, da jeg haber pa internetadgang i lobet af turen - hojst sandsynligt i junglen. I junglen ved jeg, at vi ogsa stoder pa barer (ja det lyder underligt, men det er sandt), hvor de med glaede drikker vildfarne trekkere under bordet.
Jeg har netop vaeret rundt i Chichi's kinesiske supermarkeder og kobt de sidste ting ind. En af de afgorende ting at fa med sig, er babyolie. Babyolien skal bruges mod de frygtede putiputi'er, som lever i Gran Sabbana-omradet. Det er ganske sma fluer der bider hul pa din hud og danner mange sma ar overalt pa kroppen, men som altsa ikke kan haenge fast, hvis du er smurt ind i et tykt lag babyolie. Babyolien skal tilsaettes b-vitaminer, som vi kober i ampuller pa apoteket. Det er et billigt middel mod en alvorlig plage. Ofte er de mindste dyr, de farligste. Noget af det mest dodbringende man kan stode pa hernede, er draeber-bierne, der helst lever uforstyrret i toppen af palmerne. Dog, skulle man komme til at genere dem, da er de indstillet saledes, at de jagter dig, til de far mulighed for at stikke. Derfor tilnavnet draeberbier. Og du dor af deres stik, for angrebene er mange og giften forholdsvis staerk. Sa undga at genere de sma brummere. De kan ikke lide det. Og de venter pa dig, hvis du gemmer dig under vandet. Jeg ved ikke, hvor de far deres intelligens fra, men deres instinkt er altsa at udrydde, hvad end der matte true stammen.

Puha, ved siden af mig sidder Liv og skriver emails, og jeg tror der en en generel stemning i gruppen af, at nu sker det fandme. Nu skal vi sgu afsted pa den store tur, og der er ingen vej tilbage. Hvad vil vi mode derude, og hvad vil det mon gore ved hver vores bevidsthed? Jeg foler mig stadig som den samme person, kan ikke registrere aendringer, og alligevel kan jeg maerke, at jeg er blevet härdere et eller andet sted. (Maske i roven efter hesteturen...)
Hvad kan jeg ellers fortaelle jer inden afsked.... Hmm... Jo altsa, selve turen bliver jo helt enestaende, og I skal allesammen vaere gronne af misundelse, for det her er the real deal.
I Deltaet er vi nodsaget til at ga pa toilettet i vandet blandt piranyaer og andet godtfolk, og pa Roraima (det firkantede tallerkenbjerg) skal vi skide i en pose, som en lokal fyr sa skal slaebe rundt pa i alle seks dage. Han bliver ikke arbejdslos lige med det samme.
Roraima er en tepui. Tepui'er findes kun to steder i verden; i Venezuela og i Afrika. Det skyldes at kontinenterne en gang hang sammen, og sa braekkede over netop i det omrade, hvor disse tepuier findes. Det omrade vi skal ind i, Gran Sabbana, er der hvor Jurassic Parc II blev optaget ( i hvert fald de forste scener, hvor hovedpersonerne flyver ind over en kaempeslette med dinoer.) Gran Sabbana skulle eftersigende vaere et at de mest spirituelle steder pa jorden (?!), og den tepui vi skal op pa er nasten 3000 meter hoj. Pa toppen skal vi overnatte to naetter, tror jeg, og her er koldt. Vi skal sove i skiundertoj og fär formodentlig brug for vanter undervejs. Det bliver en enorm omvaeltning. Netop i dag var jeg ved at ga til af varme og fugtighed, fordi jeg ikke er god til at drikke nok vand. Det smager nemlig af jord. Alle disse oplevelser bliver jo forfaerdeligt spaendende, og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal rumme det. Vi far vist et par enkelte taenke-pauser undervejs, men der bliver ikke meget tid til at bearbejde alle indtrykkene. Vi er mere eller mindre pa farten 3 uger i traek. Jeg vil for min egen skyld (og de interesseredes) tage noter undervejs og viderebringe dem her pa siden.
Lige nu ved jeg ikke, hvad jeg skal forvente, og det hele ligger mere eller mindre lige sa ukendt foran mig, som det gor for jer. Guiderne her vaelger at give os sma bidder af information hver gang, for de mener ikke, vi kan rumme mere, og jeg tror, de har fuldstaendig ret. Lige nu ved jeg, at jeg i morgen drager til Valencia, finder en plads i natbussen og naeste morgen star med ansvaret for en kayak. Min kayakpartner skal forst i vandet to dage efter, og pa den made skiftes vi. Nar man ikke er i kayakken, er man i nogle större bade, og der driver man afsted ved siden af kayakkerne. Om natten ligger vi til ved breden, fastgorer vores rejsehaengekojer til traerne og laver mad. Derefter nat. To naetter skal vi ud pa floden under stjernerne, fordi dette skulle vaere en ubeskrivelig oplevelse. Det forestiller jeg mig. Tyst afsted gennem natten med den storslaede stjernehimmel over os og tusinde blinkende ojne inde mellem traerne.
Min gud det bliver stort. Det hele. Jeg er slet ikke klar over, hvad jeg skal i gang med. Kan man komme ud pa den anden side, som den samme person? Det kan man vel. Det bliver spandende at se.
Skriv, kommenter, email, jeg skal nok svare pa det hele. Fra jer alle.
Og ma I have det godt mens jeg er vaek. Jeg forlader civilisationen for tre ugers tid; en relativt kort periode, men det sker alligevel sjaeldent, at man er fuldstaendig uden for raekkevidde. De naeste tre uger er mellem mig selv og nuet.
Knus til jer.