Hej allesammen
Sa er jeg kommet frem. Flyveturen herover var lang og traettende, men frem kom vi, og der ventede os en jeeptur pa mere end fem timer. Vi sad 10-12 mennesker i hver jeep, og korte med over 100 kilometer i timen afsted ad helvedes motorvej uden lygter.
Med mellemrum overhales man af rustne dollargrin, der med dodsforagt forsoger at bevise, at de stadig kan kore. Jeg var nervos. Men vi kom frem, halvt sovende ind over forsaedets ryglaen og med chok stadig siddende i kroppen efter diverse huller i vejen og lyden af medtrafikanters djaevelske bilhorn.
Her i Venezuela falder morket pa med èt slag klokken seks. Derpa er man omgivet af en varm suppe. Det samme sker klokken seks om morgenen bare med omvendt fortegn. Sa er lyset taendt igen over vores haengekojer. Jeg sover pa taget af sovesalen faktisk sammen med 7 andre (vist nok), og jeg er glad for at vi er lidt faerre heroppe. Det lufter dejligt og vi har hver vores moskitonet. Vi er i alt 33 deltagere paa holdet, og derudover kommer sa tre guider, 4 lokale som er en slags praktisk personale, en spansklaerer og to hunde (som skal have hvalpe.) Det er rottweilere og jeg er bange for dem. Jeg er dog ved at vaenne mig til dem, men de er virkelig store. Hanhunden blev som hvalp voldtaget af en mand fra byen, og har nu problemer med sin ringmuskel, sa vi er blevet advaret om at se hvor vi traeder. Kan man andet end at fa medlidenhed med et dyr, der har vaeret udsat for det?
Jeg vil slutte for nu og vende tilbage naeste gang lejligheden byder sig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Håber du får en fantastisk tur med en masse spændende oplevelser. Glæder mig til at læse mere om dem :-)
Sikke et hundeliv :S
Send en kommentar