Nu er det tid til et kort resume af en fantastisk inspirerende dag.
I morges drog Katrine og jeg afsted mod Merida zoo, som ligger naesten i den anden ende af byen et stykke op ad bjergene. Det tog os ca. halvanden time at komme frem, men det skyldes forst og fremmest den offentlige trafik. Busserne her har et vidunderligt system - de stopper bare der hvor folk vinker dem ind tilsiden, og hvis man vil af, sa raaber man "parada, por favor" og bliver altsa sat af. Det er et skont system.
Mine forventninger til zoo'en var blandede. Da vi kom frem, virkede de ansatte en smule overraskede over at se os, og det var tydeligt, at Felipe, den dyrelage vi skal arbejde med, ikke var ankommet. Sa vi fik en lille rundvisning i zoo'en, men vi naede ikke at blive faerdige for han sa ankom. Dagens forste opgave var at bedove en lille aggressiv abe, som boede sammen de andre syge dyr omme bagved den offentlige have. Det lyder maske ikke sa kravende, men det var en aggressiv lille fyr, der skreg sa hojt, at man matte holde sig for orerne. Han var kommet i kamp med en jaevnaldrende abe, da de skulle afgore hvem af dem, der skulle overtage anforerens plads i flokken. Ham her tabte. Han havde derfor et langt sar i mundvigen som skulle limes (med superglue), og et par sar der skulle renses. Felipe stod for indfangelsen af ham, da han gar til angreb og bider, hvis han kan komme til det. Men da han forst var bedovet, fik vi lov til at give ham forskellige sprojter med vitaminer, fole pa hans enorme muskler i forhold til den lille krop og i det hele taget undersoge aben, som vi onskede. Det var vildt fascinerende. Felipe er charmerende selskab, og han underviser os en lille smule samtidig med at han viser os, hvordan tingene skal gores. I dag ville han gerne hore fire forskellige ting om primater. Den slap vi allesammen igennem heldigvis :-)
Da aben var tilbage i sit bur, skulle vi hilse pa slangerne. Forst en lille giftslange, som er drabende. Inden vi gik til dens bur, havde vi faet praensenteret antidote sa vi var klar over, hvordan den skulle anvendes. Det er ikke lige til at anvende antidotes. Nogle gange kan modgiften vaere mere drabende end selve giften, da den er dyrket i heste og menneskekroppen er helt uvant med de proteiner og andre stoffer der sprojtes ind. Derfor skal en modgift gives i ganske sme maengder af gangen - en drabe af gangen faktisk, mens man venter pa en reaktion fra den forgiftede. Okay denne introduktion til modgift gjorde mig en smule nervos, men heldigvis bad Felipe os ikke om at holde giftslangen. Men vi fik lov at se dens enorme taender, da den angreb et plastikkrus han holdt frem mod den. Inde i taenderne lober ganske sma ror som altsa transporterer giften. En slange spiser godt 1 gang om maneden, fordi den er i stand til at opbevare energi fra maltidet, og ikke konstant bruger af de kilojoules den indtager, idet den bl.a. kontrollerer sin kropstemperatur og derfor ikke bruger energi pa at varme sig selv op. Spaendende.
Felipe satte giftslangen tilbage i sit terrarium (tak for det), og abnede burret ind til de tre kvaelerslanger, anacondaer, og gik sa ud for at tale i telefon i en halv times tid. Farvel Felipe!
Sa vi stod lidt og kiggede pa det abne bur, mens slangerne sov videre. Efter et stykke tid kom en ung medarbejder hen og tog en af slangerne ud til os. Vi tog den med tilbage bag parken og fik lov til at holde den, hvis vi ville. Det ville jeg gerne :-) Jeg var lidt bange for at komme til at kvaele den, for man kan nemt presse for hardt om dens strube, hvis man ikke passer pa. Jeg har nogle virkelig gode billeder, som desvaerre ikke er med i denne uploadning, men kommer naeste gang - i morgen.
Det var altsa en rigtig spaendende dag, og jeg var meget glad for at mode Felipe, som taler flydende amerikansk. Vi skal skiftesvis vaere i hans dyrelaege klinik og i zoo'en. Han fortalte at de penge, vi skal betale gar til et projekt for truede dyr, tror jeg vist nok, og det gor det maske lidt nemmere at slippe pengene pa trods af de mange andre udgifter.
Ja, jeg er positivt overrasket og ser frem til de dage jeg skal tilbringe der.
Fortaellingen fra den store tur forsaetter en af de kommende dage.
Knus Sidsel.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar