mandag den 16. marts 2009

Pa pengejagt

Kaere allesammen,
Jeg er ikke helt sikker pa jeg har forklaret den okonomiske situation hernede. Den er indviklet. En bolivar kan svinge voldsomt i vaerdi, og dit udbytte kommer meget an pa hvor villig du er til at lobe risici. Jeg har laenge vaeret ved at lobe tor for penge, og der gar et ondt rygte om, at hvis man haver penge i bankerne, ja sa far man sa godt som halveret sine penge. Forklaring:
Da vi i sin tid vekslede fra enten dollars eller danske kroner i Chichi hos vores guider, var kursen for dollars mellem 2,5 og 3,2 tror jeg. Det er cirkatal. Derimod lod det, at hvis vi gik i banken og forsogte at have fra vores danske konti, ville vi komme til at betale et vaesentligt hojere belob for alting hernede, da en pris pa 35 bolivar pludselig kom ud i den anden ende som 200 kr. Og det er temmelig voldsomt idet vi rundt regnet har sat 1 bolivar i 2 danske kroner. Ovenikobet lidt mindre. Men som sagt er min monitaere beholdning langsomt (faktisk ret hurtigt) svundet ind hernede, for pludselig koster alting penge. Mad, bus, tun pa dase. Alting. Og det er ikke altid sjove priser. I gar betalte jeg vel omkring 24 kroner for en dase tun, mens busbilletten koster lige godt under 2 kr. Alt afhaengigt af hvilken kurs, det er lykkedes dig at veksle til. Men i dag matte jeg sa forsoge at forvandle mine sidste dollars til bolivarer, og det kunne jo enten gores i en bank eller, nah ja, pa gaden. Pa gaden er kursen for dollars i folge rygtet naermest dobbelt sa hojt. Alligevel havde jeg besluttet mig for et pengeinstitut eller en bank af sikkerhedshensyn. Alligevel lykkedes det mig at veksle halv privat i en telefonbutik til en kurs pa 5,3! Det er ikke sa ringe endda, og pludselig er priserne pa alting hernede altsa ca. halveret i forhold til omregning til danske kr. Det er vaeldig indviklet. Sagen er kort og godt, at det vist ikke kan betale sig at bruge sit VISA. Men indtilvidere er dette kun et rygte, og ovenikobet afhaengigt af hvilken bank OG konto du har tilsluttet dig i DK. Her er Jyske Bank den absolutte taber. Forlyder det. Muligvis vil Danske Bank komme til at sta sin prove senere, men for nu er jeg altsa kobekraftig igen. (Og nej - det er desvaerre ikke laengere muligt at overfore penge guidernes konto, for jeg er uden guide.)
I dag var vi igen i zoo, Katrine og jeg, og om mandagen er zoo'en lukket for offentlig tilgang. Sa vi fik lov til at klo loven bag oret. Han hedder Cairo og er ganske forelsket i vores doktor, som giver ham den bedste testikel-massage i verden, i folge ham selv, og altsa indsmigrer pa den made. Det er et billigt trick, men det virker abenbart. Cairo er en stor og farlig love, som pludselig valtede sig rundt pa ryggen og bed i sine egne poter som en anden kattekilling, mens hans sagde sjove og knap sa farlige lyde. Han er virkelig en skat, men han ser frygtindgydende ud med dybe ar i det store lovehoved og en manke der ville fa Mufasa til at blegne. Hans nabo er Kelly - en monstret jaguar, som har et sandt had/kaerlighedsforhold til Felipe. Pa spansk gar den monstrede jaguar under navnet sommerfugle-tigren (tigre mariposa), og den er almindelig kendt i Andesbjergene. Bade Kelly og Cairo og de andre kattedyr er fantastisk smukke! Ogsa vores gamle tiger Rolando som I har set billeder af. Jeg har tillige en masse billeder af bade Cairo og Kelly, men jeg er desvaerre havnet pa en internetcafé, der kun vil uploade 5 billeder af gangen, og det har jeg ikke talmodighed til :-(
Jeg har naesten allerede glemt, hvad jeg lavede i weekenden, men det ma have vaeret noget med at sove laenge, for jeg er forfaerdelig traet hver dag. Jeg ved ikke helt hvad det skyldes. Der har vaeret en storre forandring i vejret, som har vaeret enormt koldt (15-20 midt pa dagen!!) og regnfuldt. Men nu er det begyndt at klare op hver morgen, og det er rent faktisk blevet muligt at torre vores toj, som ellers har haengt fugtigt i 4 dage af gangen. Naetterne i Andesbjergene er kolde! Og det mener jeg virkelig. Det kan godt Danmark kan vaere med dog... Men jeg er sikker pa, at nattetemperaturen er nede omkring 10 grader, og nar man sover i et hus som praktisk talt er en si, sa er det koldt i laengden. Vi har som regel regn i stuen og kokkenet, og hvorfor behover man glas i alle vinduer? Det er da overflodigt.
Jeg laeser en masse boger i forhold til hvad jeg plejer at have tid til, og jeg har vaeret temmelig ukritisk, sa jeg er kommet pa tvaers af forskellige bestsellere fra Europa. I ojeblikket laeser jeg Flagermusmanden - en bog jeg ellers kasserede i forste forsog inden jeg tog afsted, men man bliver mindre kritisk jo laengere ud pa natten man kommer. (Det ma der vaere nogle der kender til.) Og den er underholdende, og DET er det vigtigste.
Her i weekenden kom en del af den anden gruppe til Merida i deres On The Road eventyr, og de sprang elastikspring eller hvad ved jeg fra en af broerne der forbinder centrum med de omliggende bjerge. Jeg fik ikke rigtig set det, men jeg hilste kort pa dem, da jeg lob ind i dem i byen. De havde netop ishakket sig op af et bjerg dagen i forvejen, og jeg var glad for at jeg havde en sofa at se American Idols fra. Nej, aerlig talt, jeg er vaeldig glad for at jeg er havnet hvor jeg er, hvis jeg skal vaelge. Egentlig er der en lille stemme indeni mig der gerne vil foralde sofaen og springe med livet som indsats fra en bro, men der er ogsa en stemme der siger, at det kan jeg altid gore hvis livet pludselig foles for kedsommeligt. For ojeblikket er jeg ganske godt tilfreds med at vaere i live og behover ikke teste hvilke hojder mit adrenalin-niveau kan na.

Aarh ja, kulturelle oplevelser jeg ikke har fortalt om, er blandt andet da David og hans venner tog mig med pa bornehjem. Det var lidt specielt. Desvaerre modte jeg ikke rigtig nogle af bornene, men derimod forstanderen, en mand, mens jeg forsogte at folge med i deres samtale om det filmprojekt David og hans slaeng skal sta for. Det lod vaeldig... kulturelt. Vi fik budt kaffe rundt, og kaffen her er en specialitet i sig selv. Vi fik et stort krus hver med noget der lignede en bundsjat dybt nede, og mange danskere ville nok fole sig temmelig snydt, Men jeg er glad for deres kaffe. Den er sod og vaeldig billig! Jeg kommer faktisk direkte fra caféen med Meridas hojeste standard pa drikkevarer. Jeg kobte to juices (ananas og noget der smagte raaddent), og sa cappucino med flodeskum. Ikke darligt, men alligevel nok til at give mig kvalme. Sa var dagens frokost i hvert fald sikret.

Livet i zoo'en gar sin vante og herlige gang. Vi kommer som regel for sent, og Felipe kommer som regel endnu senere, og nar vi sa er samlet finder vi pa et eller andet at lave med dyrerne, gerne med larmende tilraab fra de besogende skoleklasser. Bornene irriterer mig meget og jeg beder dem tit om at tie stille, hvilket er en darlig taktik, men jeg kan ikke lade vaere. Nar de finder ud af at man har et ordforrad af mindre hoflige vendinger, raaber de i munden pa hinanden for at fa at vide hvad abe hedder pa engelsk. Abe, love, elefant, due (endda - opfindsomt) og sa videre. Deres professorer, som regel damer, slentrer rundt i baggrunden og synes ikke det er synd for bavianen at den er ved at stresse ud af sit gode skind. Vores bavian er tillagt sig en vaeldig morsom (men ogsa temmelig tragisk) vane. Den har faet det som Felipe kalder "A vicious behaviour". Det betyder at den gor ting igen og igen og at det skylde kedsomhed eller indesparring. Men altsa ham her er virkelig skor. Han springer op og lunter baglaens mens hans kigger op i luften, som om han spejder efter en bold, der kommer flyvende. Pludselig stopper han pga. hegnet, lober frem, og gentager sa sin handling. I evig tid. Det ser underholdende ud. Men han minder mig om en patient pa den lukkede afdeling. Og det er han ogsa.
I dag hakkede vi frugt til dyrerne efter vi havde talt med de store katte, og jeg fik vildt meget lyst til at spise reserverne. Men jeg turde ikke :-( Jeg var bange for at vores frugtinstruktor ikke ville synes om det. Frugt hernede er et andet mysterie. En banan er sa billig at du naesten far dem i hovedet, mens aebler og paerer rask vaek koster 8-10 kr stykket. Det er meget maerkeligt. Jeg regner med at aeblerne er importeret fra Columbia eller der omkring, men det er dog taet pa? Naeh, vi holder os fra aebler og spiser guayaba eller andre unaevenlige frugter.

Om lidt skal vi ud i byen igen for at lobe forskellige aerinder, og jeg sorger over ikke at kunne uploade mine nyeste billeder, men de kommer snart, sa hold oje med dem!
Mange hilsner herfra :)

Ingen kommentarer: